Vi (Dorthea Rødgaard og Hanne Kristiansen) startede Inuit Quality Clothes of Greenland i 2012. Med base og udgangspunkt i Grønland og med et ønske om at producere kvalitetstøj ønskede vi, at bringe den grønlandske befolkning ud i den grønlandske natur og hermed blev Inuit Quality Clothes of Greenland en realitet.
Vores design er præget af den smukke og barske grønlandske natur, med tanke på at alle skal kunne bevæge sig i naturen på en funktionel og behagelig facon. Vi udgav og markedsførte vores første kollektion på det grønlandske marked i 2013, og den viste sig hurtigt at blive en succes.
I 2013 åbnede vi vores første butik i Grønlands hovedstad Nuuk, hvor vi kunne præsentere vores tøj for vores kunder. Senere er flere kollektioner kommet til og altid med fokus på kompromisløs bevægelses frihed både ude og inde.
Vores samarbejde med ”partnere” tager altid udgangspunkt i at designe og skabe tøj med høj kvalitet og funktionalitet, og under et stort hensyntagen til den grønlandske natur. Vi tilpasser tøjet til det grønlandske klima med dets kolde vintre, uden at gå på kompromis med funktion, for os er det vigtigt at man skal kunne bevæge sig frit rundt i vores tøj på alle tider af året.
Med vores nyeste kollektion “SAVE OUR ARCTIC” og “INUIT PINNGORTITAMUT PINNGORTITAQ INUNNUT” (mennesket til naturen og naturen til mennesket) vil vi gerne understrege vigtigheden af bevarelsen af den grønlandske natur ved at skabe tøj, som kan bringe mennesker og natur sammen og på den måde håber vi, at bidrage med naturoplevelser, som skaber mere bevidsthed om hvad klimaforandringer i Grønland betyder for vores natur. Vi håber, at vi ved at muliggøre natur oplevelser kan øge fokus på klimaforandringer, ligesom vi gerne vil opfordre vores kunder til tænke i klimabevarende initiativer.
Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge denne hjemmeside accepterer du vores Privatlivspolitik.